MANANGA SAFARIS

 Limpopo

Limpopo området, der er Syd Afrikas nordligste provins, har fået navnet efter Limpopo floden, som er grænsefloden mellem både Syd Afrika og Botswana samt Syd Afrika og Zimbabwe længere mod Nordøst. Den er mellem 1600 og 1700 km lang og dermed den næstlængste flod som løber i østlig retning i Afrika efter Zambezi floden. Limpopofloden løber ud i havet ved byen Xai-Xai i Mozambique.

Landskabet består både af bushveld, sletter, uspoleret vildmark og majestætiske bjerge. Limpopo’s areal dækker ca. 10% af Syd Afrika og er omkring 125,000 kvadratkilometer.

Sommerperioden er december – februar med temperaturer mellem 28 – 35 grader om dagen. Om natten mellem 20 – 25 grader.Vinterperioden er juni – august hvor temperaturen er mellem 18 – 25 grader om dagen. Om natten mellem 10 – 15 grader

Mananga

Mananga ligger i det 40.000 hektar store Maremani Nature Reserve ejet af den Danske Aage V. Jensen fond hvis formål i både Danmark og Sydafrika er naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse. Vi er 490 km fra Nord for Johannesburg lige op af Limpopofloden og grænsen til nabolandet Zimbabwe. Manangas helt eget eksklusive område på 25.000 hektar er et af de største, smukkeste og mest vildtrige steder i Sydafrika med både Mopanibush og kuperede klippeformationer med fantastisk udsigt.

Mananga Safaris er ejet af ægteparret Sureta og Kobus Fourie. De har mere end 20 års erfaring som værter for både jagt og safarigæster og har gennem årene givet uforglemmelige oplevelser til mange danske jægere. Kobus varetager jagten med de øvrige guider, samt trackere og skinnere mens Sureta tager sig af den flotte lodge i samarbejde med rengørings og køkkenpersonale. Alt personalet er nøje udvalgt udfra deres erfaring med jagt og mange har trofast arbejdet med familien i adskillige år.

Lodgen

Vores gæster indlogeres i hyggelige og eksklusive Mbuyu camp lige midt i det storslåede område. Campen er bygget i den traditionelle afrikanske stil og smagfuldt indrettet af Sureta.

Hovedbygningen er hvor vi spiser og hygger os sammen enten ved hovedbordet, på den overdækkede terrasse, ved swimming poolen eller i baren. Der er Wifi til rådighed men ikke altid mobildækning.

Rundt om hovedhuset ligger de 7 stråtækte bungalows hvor der i hver kan sove 2 personer. De er alle udstyret med aircondition, eladapter, våbenskab, hårtørrer, the/kaffe samt et lille køleskab til forfriskninger.

Maden er som alt andet af høj kvalitet og består ofte af forskelligt vildtkød fra de nedlagte antiloper, grillet over bål og serveret med lækkert tilbehør. Drikkevarer er mineralvand, sodavand, øl og udsøgte afrikanske vine.